Fortsæt til indhold

To anholdt i røverisag

Arkiv
Arkiv

Tirsdag aften røvede en gerningsmand Aldi på Tøndervej i Aabenraa.

Kl. 19.14 truede han personalet med en kniv, og fik udleveret kassebeholdningen, hvorefter han forsvandt fra butikken.
Siden har politiet været på sagen, og i løbet af i dag, onsdag, har politiet foretaget to anholdelser i forbindelse med røveriet.
Politiet foretog en ransagning på en adresse i Aabenraa, og det var i den forbindelse at de to mænd blev anholdt.
Den ene mand er anholdt for røveriet, mens den anden er anholdt for meddelagtighed.