Business College ansætter nye ledere
Business College Syd har netop ansat Lars Boes Jørgensen som ny uddannelsesleder af EUD & EUX Business i Sønderborg på Business College Syd og Brian Kaslund som uddannelsesleder af EUD & EUX Business på Haderslev Handelsskole.
Der er tale om en kombination af ledelse med både personale- og elevansvar samt undervisning/øvrige opgaver. Ledelsesopgaven varetages på én matrikel, mens undervisning/øvrige opgaver løses på tværs af EUD & EUX Business i både Sønderborg og Haderslev.
Lars Boes Jørgensen kommer tilbage til skolen efter at have undervist på hovedforløbsuddannelser og på akademiuddannelsen på Business College Syds afdeling i Mommark. Han har undervist de sidste seks år, og kommer med en baggrund fra Dansk Supermarked. Ved siden af stillingen som uddannelsesleder er Lars Boes Jørgensen medejer af Crossfit Sønderborg samt virksomheden UngeMedPower.
Brian Kaslund kommer med en baggrund fra handel- og detailbranchen og har endvidere en coachuddannelse.