Godt nytår
TORSDAG AFTEN SKÅLER VI med hinanden og siger tak for det gamle år, mens majestæten holder tale i fjernsynet med formaninger og ønsker til sit folk.
Alle vi andre almindelige dødelige har også vore håb og ønsker til det kommende år, og på Roskilde Avis interesserer det selvfølgelig mest, hvad der sker her i den gamle domkirkeby.
DEN FØRSTE OG STØRSTE udfordring bliver at tage bedst muligt imod de over 300 mennesker på flugt, der ventes til Roskilde i det kommende år. Hvordan vi klarer det, er ikke kun afgørende for de mennesker, der trænger til hjælp. Det bestemmer faktisk også, hvordan vi selv vil være, og hvilket slags lokalt samfund vi skal leve i.
Selvfølgelig kan vi ikke tage imod alle verdens forfulgte eller fattige i vores lille land. Løsningen på det må nødvendigvis være, at vi sammen med det øvrige Europa – som vi ellers lige har blæst en lang march – alligevel finder et fælles system til at få sorteret mellem flygtninge, der er truet på livet, og de, som bare ønsker en rigere tilværelse.
MEN DE, DER SKAL BLIVE, må vi tage os ordentligt af. Jeg forstår godt, at andre roskildensere, der ikke selv har for meget og f.eks. må stå i kø til en bolig, som de kan betale, nu er bange for, at tilstrømningen af flygtninge vil gå ud over dem.
Roskilde Byråd har i sit budget for 2016 besluttet, at ekstraordinær indsats for flygtningene ikke må ramme den almindelige velfærd i børneinstitutioner, skoler, ældre-institutioner i fritids- og kulturlivet eller andre steder.
SAMMENHÆNGS-KRAFTEN I ROSKILDE, hvor vi er klar til at hjælpe- og gøre noget for hinanden, er helt afhængig af, at den beslutning ikke kun bliver tomme ord. Hvis først forskellige grupper bliver spillet ud mod hinanden i frygt for selv at miste grundlaget for tilværelsen, så bryder troen på et retfærdigt lokalt fællesskab også sammen.
Kommunen har selvfølgelig en vigtig rolle at spille, men det afgørende bliver, at alle vi roskildensere giver et bidrag til, at det går godt. Vores by har så stærkt et civilsamfund indenfor både erhverv, kultur, sport og andre typer foreninger, at jeg tror på, det er vejen frem. De mange aktive flygtninge-venner på Sankt Hans har allerede vist et godt eksempel.
FESTIVALEN ER MOTOREN i Roskilde på mange måder. Her er samlet vaner og viden, om hvordan tusinder af frivillige kan klare en kæmpemæssig opgave til at klappe. Samtidig er den store koncern præget af en filosofi om at samle – og ikke splitte – mennesker. Derfor kan festival-folkene bidrage på mange måder til at løse opgaven.
Men den første forudsætning er selvfølgelig, at sommerens store musikfest på Dyrskuepladsen igen bliver en succes. Så får Festivalen fortsat kræfter til at køre videre og har råd til at støtte mange gode formål i Roskilde, som den allerede har gjort gennem mange år.
HANDELSLIVET sammen med turisme samt kultur og oplevelser i det hele taget er Roskildes vigtigste erhverv, som skal skaffe os penge til et godt lokalsamfund med velfærd – også til flygtninge. Derfor er det afgørende, at den investeringspolitik, som borgmester Joy Mogensen nu med et større eller mindre flertal bag sig har besluttet, rent faktisk lykkes.
Over en halv milliard bruges i disse år på det nye Stændertorv, p-hus bag Kvickly, ny stor svømmehal, kultur- og idrætscenter ved Kildegården, renovering af skolerne, kystsikring mod oversvømmelser ved fjorden samt nye eller renoverede boliger i alle prislag.
ALLE DISSE INITIATIVER skal skabe en endnu bedre by, som trækker flere indbyggere, firmaer og arbejdspladser til. Men det forudsætter så samtidig, at det store Røde Port-projekt udformes, så det ikke smadrer det eksisterende handelsliv, men giver et plus med nye boliger, job og p-pladser.
Så kan vi få råd til både velfærd for Roskildes nuværende borgere og en udstrakt hånd til medmennesker, der kommer og beder os om hjælp. Jeg er overbevist om, at det store flertal af roskildensere gerne gør noget for at hjælpe med de mange, store opgaver, og det giver også troen på et:
GODT NYTÅR