Fortsæt til indhold

Hvor meget skal børnene inddrages?

Psykisk sygdom rammer ikke kun den enkelte - alle pårørende rammes

Arkiv
Arkiv

Som et nyt tiltag og som en del af Region Syddanmarks Patient- og Pårørendepolitik tilbyder Psykiatrisk Afdeling Aabenraa løbende pårørendeundervisning. Det afholdes som en åben gruppe, hvor generelle temaer inddrages efterhånden, som de melder sig hos deltagerne.
Temaerne kan være: Børn af psykisk syge – hvor meget skal de inddrages? Hvordan passer jeg på mig selv som pårørende til en psykisk syg patient. Hvordan kan jeg få hjælp – og hvilke tilbud er der? Medicinsk behandling, virkning/bivirkning. Undervisning om psykiatriske lidelser. Skyld og skam. Hvordan er behandlingssystemet bygget op? Psykiatriloven - spørgsmål om tvang.
Det vil være generelle temaer og ikke drøftelser af specifikke enkeltsager. Gruppelederne har et solidt kendskab til psykiatrien. Gruppen afholdes for pårørende til indlagte patienter på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Pårørende til psykisk syge patienter i andre dele af Sønderjylland er også velkomne.
Første møde finder sted som finder sted onsdag den 6. januar på Aabenraa Sygehus, Kresten Philipsens Vej 15 (lokale 58.018 ved caféen) fra kl. 18.30 - 20.00. Møderne afholdes også følgende datoer: 20.01.16 / 03.02.16 / 17.02.16 / 02.03.16 / 16.03.16 og 30.03.16.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Møderne er arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark.