Fortsæt til indhold

Ældre sørger også efter selvmord hos pårørende

Arkiv
Connie Dyrløv

Sorgen over at miste efter et selvmord i familien er lige stor, hvad enten man er ung eller gammel. De efterladte ældre har det bare med at blive glemt. De gør nemlig ikke opmærksom på sig selv og kender heller ikke til mulighederne for at få støtte og hjælp.
Det gør Odense Kommune og Netværket for Selvmordsramte (NEFOS) nu noget ved med et nyt projekt.
”Vi ved, at cirka 800 ældre hvert år oplever at miste et familiemedlem på grund af selvmord, og at ca. 20.000 ældre oplever selvmordsforsøg i familien. Hvad enten man mister eller trues af tab, har det store konsekvenser for det enkelte menneske. Og vi forventer helt klart, at vi ved fælles hjælp kan være med til at mindske antallet af ældre, der udvikler depression og mistrivsel som følge af selvmord eller selvmordsforsøg i familien,” siger faglig konsulent i NEFOS Elene Fleischer.
Odense Kommune skal hjælpe med at opspore de ældre, mens NEFOS gennem rådgivning, samtaler og netværk hjælpe de ældre videre i sorg- og helingsprocessen.