Fortsæt til indhold

Status for Kolding Kommune

Arkiv
Af Anne Andersen

Det kan måske undre, at vejene mange steder endnu ikke er ryddet for sne, men på Kolding Kommunes hjemmeside kan man løse, at der blver arbejdet på højtryk for at få sneen af vejene:
På grund af snefygning er det i øjeblikket vanskeligt at holde vejene fri for sne. Vi kører og rydder på fuld kraft og med alt disponibelt materiel, og når vi er nået hele ruten igennem starter vi forfra.

Kommunens vintervedligeholdelse er fastlagt i vinterregulativet, der er vedtaget af politikerne i Kolding Kommune. Regulativet inddeler kommunens veje i 4 kategorier A, B, C og D.
Som i al anden vedligeholdelse af vejnettet forsøger vi at prioritere sådan at flest mulige trafikanter får mest mulig gavn af indsatsen. Vinterindsatsen er derfor prioriteret sådan, at den største fokus og indsats ligger på de største veje (A-veje), hvor glatførebekæmpelse og snerydning kommer flest trafikanter til gavn. Herefter følger de lidt mindre B-veje, de noget mindre C-veje og til sidst og kun undtagelsesvis de helt små D-veje.
På kommunens hjemmeside, www.kolding.dk kan man læse hvilke veje der er kategoriseret som A, B, C og D-veje.