Opkøb skaber mindst fire nye jobs
Arkiv
Nordcoll A/S i Kvistgård ved Helsingør har opkøbt Boesens Fabrikker ApS.
Nordcoll er kendt som en af Danmarks ældste limfabrikker, men er samtidig også kendt for at kunne løse avancerede fylde- og pakkeopgaver. En ekspertise der bl.a. er opnået på deres fabrik i USA. Boesens Fabrikker har i mange år været en anerkendt underleverandør til farve og lak branchen.
”Vi ser med dette køb en mulighed for at styrke vores position, ikke kun på det danske marked, men også i resten af Europa. Med dette opkøb forventer vi i løbet af 2. halvår af 2014 at udvide medarbejderstaben i Kvistgård med 4-5 nye medarbejdere” siger Nordcoll’s adm. direktør Tom Ammitzholt.