80-årig snydt af tricktyve
Det var simpelt, men effektivt: En 80-årig kvinde blev i går torsdag kl. 16.00 snydt af tre tricktyve, da de mødte kvinden på Birke Allé.
Hun sad i sin bil og var ved at parkere den, da to af tyvene henvendte sig til hende i førersiden. Mens de talte, stjal en tredje mand kvindens taske fra passagersiden.
Tricktyvene beskrives som:
A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 25-35 år, 180-190 cm høj og spinkel af bygning. Han var brun i huden og havde kort brunt hår. Han var iført mørkt tøj.
B: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 25-35 år, 180-190 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, kort brunt hår og mørke skægstubbe. Han var iført mørkt tøj.
C: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 25-35 år, 180-190 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden og havde brunt kort hår. Han var iført mørkt tøj.