Fortsæt til indhold

81-årig kvinde udsat for tricktyveri

Arkiv
Arkiv

BJÆVERSKOV: En 81-årig kvinde fra Bjæverskov anmeldte i går, torsdag kl. 17.22, at hun netop havde været udsat for et tricktyveri.
Den 81-årige havde stået ved hæveautomaten på stedet, da to personer – en mand og en kvinde - pludselig skubbede til hende, for at komme til at hæve penge.
En 3. person - en ca. 35-årig mand – kom pludselig farende hen mod den 81-årige med sin hånd i forbinding og højt hævet op i luften. Manden råbte, at han skulle på hospitalet.
Den 81-årige sidder på det tidspunkt på sin knallert og er ved at lægge sine penge og pung ned i sit net og svarer, at hun ikke kan skaffe en ambulance.
Kort efteropdager hun, at hun mangler sin pung og penge der havde været i nettet.
Hun beskriver de tre personer, som hun mente havde noget med tyveriet at gøre som A: kvinde, 50-55 år, kraftig kropsbygning. Person B beskrives som mand, 50-55 år, ligeledes kraftig kropsbygning.
Person C beskrives som mand, østeuropæisk af udseende, 32-35 år, almindelig kropsbygning. Hudfarve hvid. Sort, kort hår. Han talte fremmedsprog.
Politiet i Køge hører meget gerne fra eventuelle vidner til dette tricktyveri. Ring 114.
pm