35 årig overfaldet nytårsmorgen
Arkiv
OVERFALD: Sydsjællands Politi blev nytårsmorgen klokken 06.36 kaldt til Nørregade i Haslev, hvor en 35-årig mand fra København var blevet overfaldet.
Forbipasserende havde set tre mænd slå og sparke den 35-årige på en p-plads, men da vidnerne råbte overfaldsmændene an, stak de af i retning mod Jernbanegade.
Den 35-årige blev kørt til Køge Sygehus, og politiet beder derfor evt. vidner, der har oplysning til sagen om at henvende sig.
Der er kun et sparsomt signalement af gerningsmændene, som alle var iført mørkt tøj.
pm