Fik listet tegnebog op ad jakkelomme
TYVERI: En person mistede i går, mandag formiddag mellem kl. 09.50 og kl. 10.00 sin sorte tre-fløjede tegnebog på Stationspladsen i Køge. Manden fik stjålet tegnebogen fra højre jakkelomme. Tegnebogen indeholdt bl.a. 2.000 kr. i kontanter, diverse personlige papirer, hævekort m.v. Offeret har mistanke til en ældre, mindre kvinde, som gik tæt på ham i fodgængerfeltet ved stationen.
En person mistede søndag eftermiddag ved 17-tiden en mørkebrun tegnebog indeholdende bl.a. DiBa dankort, sygesikringsbevis og diverse andre kort samt 52 kr. i kontanter. Pungen var efterfølgende lagt i anmelderens postkasse, hvor den blev fundet mandag morgen - uden dankort.
Mandag eftermiddag/tidligt aften i tidsrummet mellem kl. 17.00 og kl. 19.46 blev der begået indbrud i en beboelse på Riisagervej i Køge. Gerningsmanden har opbrudt en dør til udhuset hvorfra han har fået adgang til huset hvor der er konstateret færden overalt. Fra ejendommen er stjålet bl.a. 2 Ipads, Nikon kamera, 2 ure, diverse smykker og en cykel. Gerningsmanden har taget flugten fra huset via hoveddøren.
pm