Molotov-cocktail kastet mod rækkehus i Køge
KØGE: Politiet i Køge modtog onsdag aften, kort efter kl. 21.00, en anmeldelse fra en familiefar, der på vegne af en chokeret familie anmeldte, at ukendte gerningsmænd havde kastet en molotovcocktail mod et vindue i familiens rækkehus i Lykkebækparken i Køge.
Politiet kørte hurtigt til stedet og kunne konstatere, at vinduet ikke var gået i stykker, ligesom en molotovcocktail, der ikke var ”eksploderet”, blev fundet liggende nedenfor.
Familien og børnene havde opholdt sig på deres bopæl, da de pludselig hørte et højt brag mod et vindue ind til stuen.
De fandt så efterfølgende molotovcocktailen udenfor. Politiet undersøgte stedet med politihunde samt kriminalteknikere for at finde spor efter gerningsmændene.
Politiet afventer nu resultatet af disse undersøgelser og skal afhøre familien omkring et muligt motiv et angreb mod deres bopæl.
Lokalpolitiet i Køge hører meget gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området ved Lykkebækparken i ovenstående tidspunkt. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm