Gode udsigter for 2016
2015 blev året, hvor “de stigende temperaturer for alvor satte ind” på boligmarkedet i Vejle. Det siger daglig leder af Home Vejle, Jesper Frendrup Guldmann, der har to væsentlige forklaringer på, hvorfor markedet er tøet op i år.
“Det skyldes den lave rente og at flere får lov til at låne penge – det har skabt et sundt boligmarked i Vejle. Flere købere er kommet på banen, og det betyder, at der også er flere, der har fået solgt boligen og skal finde noget andet at bo i,” siger han i en pressemeddelelse.
Udsigt for 2016
En barometermåling fra Realkreditforeningen tyder på, at de gode takter fortsætter i 2016.
Ifølge Køberbarometret siger 3,8 procent af de adspurgte, at de vil købe bolig i løbet af det næste halve år. Tilbage i september var andelen 3 procent.
”Vi forventer en stabil udvikling for det kommende år 2016. Generelt forventer vi en pil opad for priserne.”