Fortsæt til indhold

Toptunet sciencehule

Arkiv
ark

I morgen tidlig starter en stor dag på Risbjergskolen. Det første "Newton-rum" på en dansk folkeskole indvies. Og det kræver bl.a. en ministers og en ambassadørs tilstedeværelse: Undervisningminister Christine Antorini og den nye amerikanske ambassadør Rufus Gifford, kommer til Hvidovre. Fra Norge kommer direktøren for non-profit organisationen FIRST Scandinavia, der har udviklet Newton-konceptet.
Et Newton-rum er et undervisningslokale, som er teknisk veludstyret for at skabe helt nye og attraktive rammer for matematik- og naturfagsundervisningen og på den måde stimulere elevernes lyst og interesse for det naturfaglige område.
- Det. at vi nu får et specialdesignet lokale til naturfagsundervisningen, er en flot markering af, at vi her i Hvidovre nu i en årrække har satset rigtig meget på, at styrke undervisningen i de naturfaglige fag. Vi er sciencekommune. Vi har et sciencetalenthold, og nu har vi altså også et Newton-rum, siger borgmester Helle Adelborg.