Succes for gospel-koncerter
Arkiv
GospelFamilys seks koncerter før jul blev en kæmpe succes. Med en deltagelse på over 4000 publikummer slår det de tidligere års rekorder, og får dermed cementeret, at historien i juleevangeliet stadig formår at fænge og inspirere til at komme i den rigtige julestemning.
GospelRoots og GospelTeens havde først sat kommunens skoler stævne ved den efterhånden traditionelle skolekoncert, hvor korene optrådte med deres egen julemusical Et barn er født, som egentlig bare er et krybbespil iscenesat med moderne musik. Der var masser af klapsalver, medleven og opmærksomhed at hente hos de veloplagte skoleelever.