Fortsæt til indhold

Gik det i glemmebogen?

Arkiv
Kaj Kongsed, Hiort Lorenzens vej 58.2.3., 6100 Haderslev

Et dybt hul i asfalt belægningen på Trigesvej i Haderslev, fik ”æren” af at komme i avisen med billede og tekst, og efterfølgende hurtig udbedring i 2013. Og et læserbrev fra undertegnede samme år, vedr. en meget hullet og ujævn Hiort Lorenzens vej i samme by, resulterede i en hurtig midlertidig udbedring af de værste skader, og med en forvisning om, at en endelig ny asfalt belægning ville komme snarest. Den kom da også på den del af Hiort Lorenzens vej der ligger mellem udmundingen af Christine Frederikkes vej mod øst og til krydset hvor Lembchesvej skærer gennem mod vest. Men begge ender af vores vej må stadig henligge som megen ujævn, og et mistænkelig dybt hul i krydset Hiort Lorenzens vej – Trigesvej udvikler sig faretruende. Derfor denne opfordring til formanden for ”Miljø og teknik” udvalget Benny Bonde, se lige i den huske-bog du fik fra H.P.Gejl, hvis der er sat ”flueben” ved ny asfalt på hele Hiort Lorenzens vej, så passer det ikke. Kom selv ud og se.