VTE’s Damer vandt svær udekamp
VTE`s 2. Division Damer spillede lørdag d. 1. februar i Aars mod Vesthimmerlands VK.
Resultat: VOLLEYTEAM Esbjerg – Vesthimmerlands VK 3-1 (25-13, 21-25, 25-15, 25-23).
Vesthimmerlands VK havde inden kampen vundet fire ud af de sidste fem kampe, så det var et hold med momentum som VTE stod over for, og så ovenikøbet i Aars.
I forhold til kampen i Aalborg i sidste weekend måtte VTE holdet undvære holdets bedste spiller i denne kamp Kate Krûkle, men havde Ea Uhrskov Christensen med igen.
Gennem hele kampen krævede det fuld koncentration og brug af alle VTE holdets ressourcer at besejre det meget velspillende hold fra Vesthimmerlands VK med et talstærkt publikum i ryggen. Men VTE viste, at det ikke er tilfældigt, at det er rækkens ubestridte tophold, hele holdet ydede en kæmpeindsats, så sejren kunne sikres.
Ea Uhrskov Christensen blev efter kampen kåret som bedste VTE spiller.
Næste kamp er lørdag den 8. februar kl. 11.00 på Ådalskolen mod ASV Aarhus.