Tyv stjal kød og kjoler
Svinemørbrad og vasketøj stjålet i Sønderborg
Mikkel Hansen
Udbyttet var ret usædvanligt, da en tyv var på spil på Alsgade i Sønderborg.
I perioden søndag til tirsdag brød tyven ind i to ejendomme. Fra den ene blev der stjålet svinemørbrad fra en fryser, og i den anden ejendom stjal tyven vasketøj, primært kjoler og jakker, oplyser Sønderborg Politi.
Politiet har også modtaget anmeldelse om et indbrud i en garage på Siøvej i Fynshav mellem mandag og tirsdag. Fra en ulåst bil i garagen blev der stjålet en iPad2.