Lær at hente e-bøger og lydbøger på nettet
Arkiv
Er bøgerne tunge at slæbe hjem, og er det rart at have mange bøger med sig - uden at skulle slæbe på dem alle?
Så er E-bogslæsning måske noget for dig.
I dag holder Hivedbiblioteket et lille kursus i, hvordan man hjemmefra kan læse og lytte til bøger på nettet.
- Vi viser dig hvordan det fungerer, og hjælper dig godt i gang, lyder det fra biblioteket.
Man skal have grundlæggende kendskab til internettet og pc for at få noget ud af kurset, skriver arrangøren. Kurset starter kl. 17 og varer til kl. 18.30 og foregår på Hovedbiblioteket. Der er gratis adgang ved billetafhentning på biblioteket. Hvis billetter udskrives hjemmefra via www.billetlugen.dk er der dog et gebyr på 20 kr.