EfB henter slovakisk keeper
Esbjerg er ifølge bold.dks oplysninger tæt på at sikre sig den slovakiske keeper Martin Dubravka, der har spillet Champions League for Zilina.
Usikkerheden om Frederik Rønnows skade har fået Esbjerg til at optrappe keeperjagten. Vestjyderne har hele tiden planlagt efter, at der skulle en ny keeper ind fra sommer, og topkandidaten her, ser nu ud til at komme til Vestkysten hurtigere end ventet.
www.bold.dk erfarer at Esbjerg længe har haft et godt øje til slovakiske Martin Dubravka, der vogter buret i hjemlandets Zilina. 25-årige Dubravka har været med til at sikre klubben to mesterskaber, ligesom han har spillet i Champions Leagues gruppespil mod blandt andre Chelsea og Marseille. Nu er jagten på Dubravka optrappet, noget som bekræftes af Zilinas sportsdirektør, Karol Belanik.
"Vi er kontakt med Esbjerg og vi må se, hvad der sker i transfervinduets sidste dage. Vi er ikke på plads med en handel endnu," siger Belanik til bold.dk.
"Da Esbjergs førstekeeper er blevet skadet, har de brug for at få en løsning her og nu. Om vi så er villige til at lade ham gå, må vi se. Det hele handler om, hvad Esbjerg vil betale," siger han til hjemmesiden.