Fortsæt til indhold

Litauere anholdt for tyveri fra motorbåde

Arkiv
Arkiv

TYVERI: Natten til i dag, fredag kl. 02.30 standsede politiet en litauisk indregistreret personbil med to personer på Hundige Strandvej i Greve.
I bilen lå en større mængde kabler og gashåndtag fra motor/speedbåde.
De to 32-årige mænd i bilen kunne ikke redegøre for, hvor kablerne stammede fra og de blev derfor anholdt og sigtet for tyveri.
Politiet mistænker de to litauere, og skal i løbet af fredagen undersøge om genstandene stammer fra tyverier fra havnene langs Køge Bugt.
I løbet af i dag, fredag, tager politi og anklagemyndighed stilling til om de to skal fremstilles i grundlovsforhør.
pm