Fortsæt til indhold

Brand på Det Blå Marked i Haslev

Arkiv
Arkiv

HASLEV: Søndag morgen klokken 07.25 fik politiet en anmeldelse om, at der kom kraftig røg fra en silo på Det Blå Marked i Haslev.
Siloen indeholdte savsmuld til fyret, der opvarmer den store hal.
Kort efter brandfolkenes ankomst til stedet skete der en støvgaseksplosion i siloen, som resulterede i at ca. tre meter af gavlen faldt sammen, og stedet blev efterfølgende afspærret på grund af fare for nedstyrtning.
Ingen personer kom noget til ved eksplosionen, og den endelig årsag til røgudviklingen undersøges nu nærmere.
pm