Forsøg på indbrud på Zeus Boulevard - politiet efterlyser tre mænd
Mandag sen eftermiddag anmeldte en opmærksom borger, at tre mænd netop havde forsøgt at bryde ind i en villa på Zeus Boulevard. Politiet kørte til stedet. Borgeren havde bemærket tre mistænkelige personer ved villaen, og da han henvendte sig til dem stak de af. De beskrives som:
A: Mand, mellemøstlig af udseende, 20-40 år, 180-190 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort hue, mørk halvlang jakke, mørke bukser og mørke sko. Han talte ikke dansk.
B: Mand, østeuropæisk af udseende, 20-40 år, 180-190 cm høj og muskuløs af bygning. Han var ifør en mørk hue, en mørk halvlang jakke, mørke bukser og lyse sko. Han talte ikke dansk.
C: Mand, østeuropæisk af udseende, 20-40 år, 180-190 cm høj og muskuløs af bygning. Han var iført en sort halvlangt jakke, mørke bukser og lyse sko. Han talte ikke dansk.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.