Mindre veje bliver nu også ryddet
Efter en formiddag med kaos flere steder i byen er der nu ophold i de dalende snefnug, og det betyder, at kommunens folk kan få ryddet de fleste veje, inden byens borgere skal på cyklen og i bilen og hjem fra arbejde.
Fra kommunen lyder meldingen, at alt materiel fortsat kører, men da nedbøren nu er stoppet, og vinden har lagt sig lidt, er det nu blevet muligt at få materiel ud på de mindre C-ruter. Der vil resten af eftermiddagen blive sneryddet på A-, B- og C-ruter samt cykelstier.
Og selvom temperaturen lige nu ligger lige over frysepunktet, så kan man i følge Kolding.dk godt forberede sig på, at vejene, nogle steder, bliver glatte i løbet af natten:
Der vil blive saltet mod den forventede nattefrost. Med de seneste prognoser ventes ingen nedbør i nat, men Vej og Park holder selvfølgelig øje med vejtemperaturen og salter yderligere, hvis det bliver nødvendigt.