Fortsæt til indhold

Filmklubben viser Marie Krøyer

Arkiv
Arkiv

I aften viser Hvidovre Filmklub den danske film Marie Krøyer.
I 'Marie Krøyer' er Skagen i begyndelsen af 1900-tallet hjemsted for en hel skole af berømte kunstmalere.

En af de mest anerkendte er P.S. Krøyer (spillet af Søren Sætter-Lassen), der lever et tilsyneladende misundelsesværdigt liv med sin smukke kone Marie (spillet af Birgitte Hjort Sørensen) og deres datter Vibeke på et idyllisk landsted.

Men bag facaden gemmer sig historien om en mand, hvis sindssygdom tiltager, mens ægteparrets drøm om et fælles kunstnerliv smuldrer og forvandles til frustration og sorg.

Og i takt med, at P.S. Krøyers tilstand forværres, finder Marie det mere og mere vanskeligt at klare rollerne som både mor, hustru og kunstner.

Med filmen vender Bille August tilbage til dansk film for første gang siden 'Pelle erobreren' i 1987. Dengang modtog han en Oscar og Guldpalmen i Cannes for filmen, der banede vejen for en række internationale storproduktioner som 'Åndernes hus' (1993) og 'Les Misérables' (1998).

'Marie Krøyer' er baseret på bogen 'Balladen om Marie' af Anastassia Arnold.
Filmen vises i Medborgersalen kl. 19.
Billetpris 30,- kr., rabatkort (svarende til 10 billetter) 270,- kr. Årskontingent for at være medlem af Hvidovre Filmklub er 55,- kr. Indmeldelse sker ved at indbetale kontingent på postgiro 2 13 11 29.
Indmeldelse kan ikke finde sted på forestillingsstedet. Girokvittering ombyttes til medlemskort, som tilsendes pr. post. Medlemskort skal forevises ved køb af billet eller rabatkort.
Billetsalget åbner kl. 18.30. Salg af rabatkort sker fra kl. 18.30 og indtil 5 min. før forestillingen