Fortsæt til indhold

Tilkørsel lukket fredag og søndag

Arkiv
ark

Tilkørslen til Holbækmotorvejen i retning mod Holbæk lukkes i aften fredag og på søndag grundet udgravning og støbning på stedet. Det oplyser BaneDanmark.
- I forbindelse med etablering af den nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted vil der fredag den 17. januar og søndag den 19. januar være kortvarige lukninger af tilkørselsrampen ved Avedøre Havnevej til Holbækmotorvejen i retning mod Holbæk.
Rampen er lukket fredag i tidsrummet fra kl. 19.00 til 22.30 og søndag i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00. Hen over weekenden er der ét spor farbart på rampen, siger man fra Vejdirektoratets kommunikationsafdeling.
Det er en ny brokonstruktion på Avedøre Havnevej, som den nye bane skal føres under, der er årsagen til arbejdet.
Der etableres omkørsel via Avedøre Havnevej - Roskildevej - M3, således at trafikanterne ledes på Holbækmotorvejen ved tilkørselsrampe 24, Roskildevej.
Vejdirektoratet og Banedanmark "beklager på forhånd de gener, der måtte opstå for trafikanterne".