Ny stor pavillon lander på Fremtidslinjen
KØGE: Det lokale ungdomsuddannelsestilbud Fremtidslinjen, der er en uddannelse til unge, der ikke passer ind i det ordinære uddannelsessystem har haft fremgang siden etableringen i 2011 hvor de første 20 elever startede.
Ved årsskiftet 2014 var der indskrevet 40 elever og rammerne på Karlemosevej 48 til elever og ansatte er blevet alt for trange, hvorfor der i morgen onsdag udvides med en pavillon på 70 kvadratmeter, der skal skabe plads og rum i fællessalen, der benyttes til spisning og fælles foredrag.
- Salen udvides til det dobbelte og det er på høje tid siger leder Morten Ellehauge, der siden sommerferien har haft et fleksibelt personale, der på kreativ vis har løst pladsproblemerne, men som nu ser frem til en løsning.
Det bliver med kran, at pavillonen hejses fra Karlemosevej 48 til Fremtidslinjens gårdsplads og tidspunktet kunne ikke være mere belejligt, da alle eleverne er på vinterferie i denne uge.
Morten Ellehauge og en mindre personalestab, ser frem til at tage imod de mange m2, der ankommer onsdag mellem kl. 9 og 11.
Fremtidslinjen har i løbet af de seneste 2 år ligeledes udvidet målgruppen fra kun elever med generelle indlæringsvanskeligheder, til i dag også at rumme autisme spektrum forstyrrelser, OCD, ADHD og andre psykosociale udviklingsforstyrrelser.
Fremtidslinjen er et lokalt STU - en 3 årig ungdomsuddannelse - tilbud der har elever Fra hele Køge Bugt området. Fremtidslinjen er en del af UUV's Køge Bugt.