Et valg til 2 mio. kr.

Valget til det nye Haderslev Byråd kostede skatteyderne 2,1 mio. kr. Det er 500.000 kr. mere end budgetteret, hvilket skyldes aflønning til administrativt personale.

I alt var 300 administrativt ansatte impliceret i den praktiske afvikling af valget, hvortil kommer 248 politisk udpegede valgtilforordnede.

Af en opgørelse, som økonomiudvalget får forelagt på sit møde den 20. januar, fremgår, at stemmeprocenten i Haderslev Kommune er ret god sammenlignet med stemmeprocenterne i nabokommunerne Aabenraa, Vejen, Tønder og Kolding. Ved valget i 2009 toppede Haderslev med 69,6 procent. Ved det seneste valg voksede det til imponerende 74,1 procent, hvilket nabokommunerne heller ikke kan overgå, selv om også deres stemmeprocenter blev forbedret.

I de fem kommuner er der ekstrem stor forskel i antallet af afstemningssteder. I 2009 var der 34 afstemningssteder i kommunen, 32 i Aabenraa - væsentlig færre i de øvrige kommuner. I mellemtiden har Aabenraa reduceret antallet af sine afstemningssteder til 18 - Haderslev har stadig 34.

Ved det mindste afstemningssted i Haderslev Kommune kan 150 stemme, ved det største 3500.

De samlede kommunale udgifter på 2,1 mio. kr. er den nødvendige udgift, og det relativ gode antal af afstemningssteder er af afgørende betydning for stemmeprocenten. Det er godt, at Haderslev Kommune ikke har reduceret i antallet - merudgiften er ikke værd at tale om.

Der vil sikkert i denne periodes forløb af centralister blive stillet forslag om, at reducering skal ske. Forslaget vil komme i forbindelse med den digitalisering af valgene, som vi på et tidspunkt ikke undgår. Digitalisering er stærkt ønsket af forvaltningen, der ser på de praktiske forenklinger, der kan blive følgen - med tab af de mindste afstemningssteder til følge.

Beboerne på Aarø gør derfor klogt i at forberede sig på kamp, hvis de ønsker at beholde deres afstemningssted på øen. I øvrigt er centralisme demokratiets blindtarm - i denne som i de fleste andre sager.

Havkatten Calle