SF - De Miserable.

I dansk politisk historie har vi aldrig været vidne til et lignende sammenbrud i et politisk parti, som det der er sket i SF.
De politiske kamæleoner står i kø for at blive Socialdemogratister.
Man må passe på disse i det politiske mørke, for de blænder øjnene og dømmekraften i natten.
Et venstreorienteret parti har altid bedst af at stå udenfor maskinrummet, da det at stå indenfor er det samme som at legitimere kapitalismen fuldt ud.
Det ses jo tydeligt af at SF endte i dobbeltsengen med Goldman Sachs.
Reformismen i SF er nu kuldsejlet, og det viser, at reformer er en lang, slidsom og umulig vej til et bedre samfund.
Vi får ingen anden verden, hvis vi ikke tager den selv med fredelige midler.
SF´s nyudpegede ordfører har flere gang i medierne udtalt, at SF står afpillet og forpjusket tilbage. Efter min mening er der nærmere tale om en grydeklar suppehøne, der kan fortæres ved et borgerligt festmåltid af dem der er tilbage ved magten.
Margrehte Vestager har taget en grusom hævn, som det også påpeges af Preben Wilhjelm på TV, fordi SF og A i begyndelsen forsøgte at køre sololøb, da de bejlede til magten. Hun er en dame, der vil magten for magtens egen skyld og ikke til folkets bedste. Kun hendes egne.