Fortsæt til indhold

Stoppet på cykel med hammer i hånden

Arkiv
Af Anne Andersen

Engang imellem er det næsten for nemt at være politibetjent. I hvert fald når man støder på en tyveknægt som ham politiet i Kolding kunne anholde tirsdag morgen.
En opmærksom borger havde bemærket en mand der kom kørende på cykel, med styrthjelm på og med en hammer i hånden. Borgeren ringede til politiet, da manden kørte om i en baggård i Clemmensgade,
Da politiet kom frem traf de manden. Han havde lidt svært ved at forklare, hvorfor han var på stedet, og hvad han skulle bruge hammeren til.
Manden havde desuden fronten til en autoradio, en gearknop og to røde tuscher på sig. Tyvekoster der skulle vise sig at stamme fra to forskellige indbrud i biler, tidligere på natten.
Da politiet efterfølgende ransagede mandens bolig fandt man diverse dopingmidler.