Fortsæt til indhold

Esbjerg Energy og Shawn Limpright ophæver samarbejdet

Arkiv
Arkiv

Shawn Limpright og Esbjerg Energy stopper samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Det oplyser formand Christian Rølmer Christensen fra Esbjerg Energy:
"Parterne er i dag blevet enige om at stoppe samarbejdet pr. dags dato. Canadieren pådrog sig en hjernerystelse den 13. december, som holdt ham væk fra isen i mere end en måned efter et hændeligt uheld, forklarer formanden: - Hverken Esbjerg Energy eller Shawn har været tilfredse med præstationerne siden da, men begge parter håbede og troede på, at Limpright kunne arbejde sig ud af formkrisen," forklarer formanden.
"Shawn Limpright har i sin karriere vundet mesterskaber, spillet all-starkamp, været holdkaptajn og har altid været en spiller der arbejder hårdt for holdet, understreger Christian Rølmer Christensen: - Det er desværre ikke lykkedes, at indfri forventningerne og det er vi kede af, for det er præcis den type spiller vi gerne ser i Esbjerg Energy," understreger Christian Rølmer Christensen.
Shawn Limpright nåede 26 kampe i den gule trøje. Her blev det til seks scoringer og 13 oplæg.
"Vi har tillid til, at andre spillere nu træder i karakter og tager udfordringen op, så vi kan opfylde vores mål om, at spille med i toppen af dansk ishockey," slutter Christian Rølmer Christensen.