Unge hjælper unge
Venstres Ungdom er gået ind som sponsor for én af de gymnasieelever, der skal til Bruxelles
Venstres Ungdom i Haderslev har netop købt en elev fra Haderslev Katedralskole som skal til Bruxelles fra d. 16.-19. marts og besøge EU parlamentet. Her skal de unge lære en masse nyt om EU og EU’s betydning for lille Danmark og resten af verdenen.
Formanden Camilla Eva Jørgensen udtaler: ”Jeg synes det er SÅ fedt, at vi i Haderslev har unge mennesker, der helt selv tager initiativ til dette store projekt – og de har virkelig gjort meget for at få det realiseret, og det vil jeg og resten når af VU Haderslev gerne støtte”
På VU Haderslevs bestyrelsesmøde d. 19. februar, var hele bestyrelsen enige om at støtte projektet, specielt når vi har et EU-parlaments valg d. 25. maj, hvor VU Haderslev igen skal i valgkamp og støtte VU’s kandidat Nicolai Svejgaard. Her er der mulighed for en god debat i Haderslev, hvor de unge kan dele ud af deres oplevelser fra Bruxelles og debatten kan blive endnu mere bred.
”VU Haderslevs bestyrelse glæder sig over projektet – og glæder vi glæder os meget til at høre om deres tur!” afslutter Camilla Eva Jørgensen