Fortsæt til indhold

Guldsmedepar truet på livet i eget soveværelse

Ægtepar blev overrasket af bevæbnede røvere imens parret sov. De blev truet til at låse røverne ind i guldsmedebutikken

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Ægteparret Normann, der driver guldsmedebutik i Haderslevs gågade, oplevede deres værste mareridt natten til i dag.
Imens parret lå og sov i lejligheden over butikken, trængte flere røvere ind og truede parret på livet. På gebrokkent tysk og engelsk gjorde røverne parret forståeligt, at de ville ind i butikken. De bruge såvel en hobbykniv som en pistol til at true med.
I guldsmedebutikken forsynede røverne sig med ure, smykker og andre værdifulde - og omsættelige - varer.
Politiet håber at vidner kan have set noget, og opfordrer til at man kontakter 114 hvis man har set eller hørt det mindste.
Vi følger situationen løbende.