Fortsæt til indhold

De imponerede ministrene

Arkiv
ark

Langhøjskolens 8.c deltog i går i finalen i Danmarksudfordringen. De dygtige science-elever deltog med hele to projekter. Men selvom deres initiativer var helt i top - vandt eleverne desværre ikke.
Ikke desto mindre imponerede de både undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergaard.
- Det har været meget inspirerende at se alle de kreative og sjove projekter, som eleverne har udformet. Jeg er meget imponeret over det høje niveau, som eleverne har præsteret på. Det kan de godt være stolte af. Finaleprojektet viser tydeligt, at skoleelever og gymnasieelever sagtens kan bidrage med ideer til, hvordan vi løser nogle af de aktuelle klimaudfordringer, vi står over for. Danmarksudfordringen er en god måde at engagere elever og sætte deres kreativitet og faglighed i spil. Den måde at arbejde innovativt på, bliver der bedre mulighed for i den kommende reform af folkeskolen, lyder det fra Christine Antorini.