Parforhold er ekstra svært, når man er vokset op med forældre der drikker
Kom til gratis foredrag i TUBA Kolding på mandag.
Vi vejleder og kommer med gode råd til hvordan man håndterer udfordringer i relationer, når man er vokset op med forældre der drikker. Blandt andet taler vi om at gemme sig eller at være synlig.
TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere.
I TUBA er forårets foredrags og undervisningsprogram nu allerede i gang. Afdelingen i Ny Vestergade har flere undervisningstilbud og foredrag, hvor man kan lære mere om livet i en alkoholfamilie, om at kende sig selv og sætte grænser og flere nyttige oplæg.
TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper alle mellem 14 og 35 år, der er vokset op med forældre, der drikker.
Hjælpen er gratis og anonym.
Foredraget foregår den 7.april.2014 kl.16-17:30 på adressen Ny Vestergade 3,3 i Kolding.
Deltagelse kræver ingen tilmelding.
Se hele programmet for foråret på www.tuba.dk og på facebook.com/TUBADanmark