Cocio-tørstig tyv lod pølserne blive
Af Anne Andersen
Hvis man senere i dag planlægger et visit ved pølsevognen på Platinvej, så er det ikke sikkert, at man kan få en Cocio til sin ristede hotdog. Indbrudstyve har nemlig været på besøg, og mens de lod pølser, brød og ketchup stå, så var de 20 halvliters Cocio i vognen for fristende.
Tyvene kom ind i vognen ved at knuse en rude, og de stjal desuden en lommeregner, et æggeur, et spejl og et ældre sort/hvid billede med et motiv af Haderslevvej.