Fortsæt til indhold

Profiler tvivlsomme hos SønderjyskE

Flere markante profiler måtte stå over ved onsdagens træning i Haderslev

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Det strammer til for SønderjyskEs superligahold i fodbold. Godt nok er det lykkedes at hænge på de næst-dårligst placerede hold i rækken, men antallet af point, der endnu er at spille om, bliver færre og færre.
Nu venter en påske med et stramt program, der stiller store krav til truppenes bredde og sundhedstilstand, og det kan blive et rigtig stort problem for de lyseblå.
Ved onsdagens træning i Haderslev måtte træner Lars Søndergaard blandt andet undvære Tommy Bechmann og Johan Absalonsen. Førstnævnte her knæproblemer (igen) og sidstnævnte er nok ikke kommet sig rigtigt ovenpå den fodskade, der har plaget ham et stykke tid.
Lidt har Lars Søndergaard dog at glæde sig over. Per Kanstrup er tilbage i forsvaret efter overstået karantæne. Han kan også hente opbakning i statistikken, der faktisk vidner om positive resultater på Brøndby Stadion i de seneste sæsoner. Med til den historie hører dog, at de blå-gule har været igennem nogle hårde år. Nu ser de ud til at være tættere på det Brøndby man kender fra tidligere, og derfor giver det gode odds at spille på sønderjysk sejr i morgen.