Fortsæt til indhold

Beruset 18-årig havnede i husmur i Vallø

Arkiv
Arkiv

VALLØ: Fredag aften kl. 23.00 modtog politiet melding om et færdselsuheld på Møllemarken i Valløby, idet en bilist var kørt ind i en husmur.
Politiet kørte straks til uheldsstedet og traf en spirituspåvirket, 18-årig mand fra Roskilde, som havde været fører af den forulykkede bil.
Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Politiet måtte tillige sigte ham for kørsel uden førerret, idet han ikke havde erhvervet kørekort.
Den 18-årige havde i forbindelse med en køretur i en bekendts bil lavet en vending, hvorunder han mistede herredømmet over bilen og kørte ind i husmuren hos en 76-årig mandlig husejer.
Den 18-årige, der slap uskadt fra uheldet, fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Politiet skal tillige tale med bilejeren om at overlade føringen af denne til en person uden kørekort.
pm