Fortsæt til indhold

Koncert med strygekvartetten ”Lucs”

Koncert søndag den 2. marts klokken 15.00 i Sankt Nicolai Kirke

Arkiv
Arkiv

Er De til rigtig god kammermusik, så er det nu, hvor chancen byder sig i Sankt Nicolai kirke med den nyoprettede strygekvartet ”Lucs”.
Koncerten omfatter musik af Joseph Haydn og Johannes Brahms.
Haydn, der står for den klassiske periode i musikhistorien, var i hele sin musiktilværelse ansat ved et eller andet Hof med de forpligtelser, som det nu indebar, og han skrev tonsvis af musik i alle afskygninger.
Ligesom Haydn var Johannes Brahms utrolig flittig inden for alle genre i den klassiske romantiske musik. Brahms kunne dog i modsætning til Haydn leve uden et Hof i ryggen og har kun været ansat et enkelt år som leder af Wiener Singakademie. Han opgav denne stilling, fordi han ikke følte at kunne varetage de administrative opgaver, som fulgte med.
Koncertens strygekvartet af Johannes Brahms bliver Strygekvartet i a-mol op. 51 nr. 2
Kvartetten ”Lucs” består af:
Charlotte Rafn; violinist i Det kgl. Kapel
Line Dam Fredens, violinist i Malmø Symfoniorkester
Sune Ranmo, bratschist i Det kgl. Kapel
Ulrika Bay Lauridsen, cellist i Malmø Symfoniorkester