Fortsæt til indhold

To anholdt efter hjemmerøveri

Arkiv
Arkiv

RØVERI: Politiet anholdt natten til tirsdag to mænd i Haslev, som er blevet sigtet for hjemmerøveri.
Røveriet fandt sted omkring klokken 01.00, hvor to mænd smadrede døren til et kollegieværelse på Tycho Brahe Vej i Haslev.
De trængte ind til den 18-årige mand, der bor på stedet, og truede ham med en hjulnøgle og en mukkert, mens de spurgte efter hash.
De to røvere fik ikke noget hash, men da den 18-årige ikke havde noget hash, fik de kontanter og stak af fra stedet.
De efterlod en varebil på p-pladsen, og politiet – som var på stedet kort efter – kunne med politihunden Valde finde et spor fra bilen, som førte mod Niels Bohrs Vej.
Her gik to mænd, som blev anholdt og taget med til politistationen i Næstved. Der er tale om en 21-årig mand fra Ølstykke og en 20-årig mand fra Slagelse, som nu skal afhøres.
pm