Fortsæt til indhold

Kvinde hoppede ikke på forsøg på tricktyveri

Politiet opfordrer til at man er skeptisk

Arkiv
Arkiv

Lørdag ca. kl. 14.35 blev en 68-årig kvinde udsat for et forsøg på tricktyveri i sit hjem på Hvidovrevej.
Tricktyven ringede på døren og bad om at komme ind og få noget vand. Den 68-årige hoppede dog ikke på den og afviste hende.
Den formodede tricktyv beskrives som:
A: Kvinde, 25-30 år, 165-170 cm høj og almindelig af bygning. Hun var hvid i huden og havde langt sort hår sat op i en hestehale. Hun bar briller, var iført en sort frakke og talte dansk.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48
- Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede, lyder det fra politiet.
Blandt rådene er blandt andet almindelig skepsis, åbn ikke dørene for ukendte personer og undlad at gå med store kontantbeløb i lommer og tasker.