Hollænder fik beslaglagt personbilen
SOLRØD: En færdselsbetjent på motorcykel bemærkerede mandag aften kl. 20.15 en bilist køre i nordlig retning på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød. Bilisten havde en væsentlig højere hastighed end tilladt på motorvejen på grund af vejarbejde med højst tilladte hastighed på 80 km/t.
Bilisten blev målt til at køre 104 km/t. Der var tale om en engelsk registreret personbil ført af en 30-årig mand fra Holland. Han havde ikke nogen førerret, så ud over hastighedsovertrædelsen sigtede politiet ham også for kørsel uden førerret.
Politiet ville opkræve bøden på stedet, da der var tale om en udlænding uden tilknytning til Danmark. Den sigtede kunne ikke umiddelbart betale, hvorfor politiet beslaglagde hans personbil som sikkerhed for bøden.
Når bøden er betalt, kan den sigtede få sin bil udleveret, men dog ikke selv køre videre i den.
pm