Skal spille om oprykning
Attack herrer suveræn vinder af 1. division øst
Attacks herrer slog som de skulle Politiet med 7-1, og med sejren indløste holdet samtidig billet til kvalifikationsspillet om oprykning til Ligaen næste sæson. Ser vi lidt fremad, så ligger ”Kvalifikationsspillet” for oprykning til Ligaen efter følgende formel: Vinderen af 1. division øst skal møde vinderen af 1. division vest over 2 kampe. Allerede nu er det afgjort, at Hvidovre skal møde Svenstrup Dolphins. Den samlede vinder af disse 2 kvalifikationskampe sikrer sig direkte oprykning til Ligaen næste sæson.
Taberen af de 2 opgør skal så ud i yderliggere et kvalifikationsspil, nemlig mod den endelig nummer 9 i Ligaen i året turnering. Den samlede vinder af disse kvalifikationskampe sikrer sig en plads i Ligaen i næste sæson.
Det var noget tættere i midtugekampen mod rækkens nummer 3 fra Helsingør, som i forrige kamp var meget tæt på at nappe Hvidovres skalp efter en helsløj Attack-indsats.
Attacks Herrer havde helt klart noget, de lige skulle have rettet op på i forhold til det opgør, og heldigvis var der meget mere engagement og energi i Attacks drenge i denne kamp. Kampen endte med Hvidovre-sejr 6-4.