Fortsæt til indhold

Tyve stjal sodavand og sadler

Arkiv
Mikkel Hansen

Sodavand og hestesadler var udbyttet ved et par indbrud, som Sønderborg Politi i går modtog anmeldelse om.
En hestepension i Klinting har været udsat for indbrud mellem tirsdag middag og onsdag kl. 6.24. Fra et opbevaringsrum blev der stjålet syv ridesadler med tilhørende hovedtøj.
Der har også været ubudne gæster i pølsevognen på Jernbanesti i Sønderborg. I tidsrummet mellem tirsdag kl. 18.30 og onsdag kl. 10.30 har der været indbrud i pølsevognen, hvor der blev stjålet sodavand.