Fortsæt til indhold

Black power hos SønderjyskE

SønderjyskE fik en forrygende start på forårssæsonen med en storsejr over FC Vestsjælland

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Der var tungt pres på de lyseblå skuldre forud for dagens premiere på forårssæsonen. Modstanderen, FC Vestsjælland, er nemlig ét af de hold, som Lars Søndergaards tropper kunne have et håb om at indhente.
Derfor ville et nederlag blive dyrt, men det blev heldigvis ikke sådan - tværtimod.
I en kamp, hvor hjemmeholdet pudsigt nok vandt skudstatistikken, viste sønderjydernes næse for at gøre gode indkøb sig endnu engang fra sin allerbedste side. Ikke mindst de to sorte perler - Songani og Okotie - skød sig ind på tavlen - og sikkert også ind i en hel masse sønderjyske hjerter.
4-0 blev den sønderjyske sejr, og det glædede naturligvis i den lyseblå lejr. Én af kampens store spillere, Tommy Bechmann, var svært godt tilfreds efter kampen:
"Vi håbede naturligvis på, at vinde herovre, men at det skulle blive 4-0 havde vi vist ikke engang drømt om," sagde den rutinerede angriber, der uddelte store roser til holdkammeraterne:
"Vi spillede som et virkeligt godt hold i dag, Og vores målmand var helt vanvittig," lød det.
Sejren øger spændingen i bunden af superligaen. Og det er ikke kun de tre point, der åbner op for spændingen. SønderjyskE så nemlig rigtig gode ud. Og det ligner at de lyseblå er kommet fantastisk ud af transfervinduet. I den kommende weekend kan SønderjyskEs publikum sige goddag til de nye når AGF kommer på besøg.