Fortsæt til indhold

Folkebevægelsen mod EU deler valgaviser ud

Arkiv
Arkiv

KØGE: Fredag den 25. april kl. 06.00–08.00 deler Folkebevægelsen mod EU valgaviser ud på Køge Station.
- Lokalkomiteerne ”Køgekomiteen mod EU” og ”Folkebevægelsen mod EU på Stevns” ønsker at få debatten i gang om valget til EU-parlamentet i hver en krog af vores lokalområde, siger Elisabeth Bergsøe på vegne af begge folkebevægelser.
Samt ikke mindst sætte spørgsmålstegn ved at indføre EUs patentdomstol som nu, 5 uger før folkeafstemningen og EU–parlamentsvalget søndag den 25 maj, henligger i stilhed.
- Vi frygter diskussionerne først kommer et par uger inden og at skepsissen og tvivlen ikke kommer til orde. Efter folkeafstemningen vil EU's beslutninger, som tidligere, før eller siden også i forbindelse med patentdomstolen, ændres og da har vi afgivet suveræniteten, jf. Grundlovens § 20, uanset fremførslen af det suspekte argument, at befolkningen har for svært ved at begribe patentdomstolen, siger Elisabeth Bergsøe.
pm