Fortsæt til indhold

Masseslagsmål i Greve Midtby Center

Arkiv
Arkiv

POLITI: Politiet fik natten til lørdag kl. 03.43 via alarm 112 melding om et masseslagsmål på Cafe Tasty i Greve Midtby Centrum, hvor dørmænd skulle være blevet overfaldet.
Politiet kørte til stedet med flere patruljer og fik genoprettet roen ved bortvisning af ca. 10 gæster af begge køn fra lokalområdet.
Årsagen til balladen var ifølge dørmændene, at to gæster var blevet opdaget med euforiserende stoffer på toilettet.
Dørmændene bortviste disse to gæster. Ude foran værtshuset forsamledes flere værtshusgæster, der blev tiltagende aggressive og til sidst overfaldt dørmændene med slag og spark.
Politiet forlod stedet, da roen var genoprettet.
pm