Rygsækken var skyld i dødsulykke i Tistrup
En drilsk rygsæk på bagagebæreren var måske medvirkende årsag til ulykke i går
Det var et øjebliks uopmærksomhed, der var årsagen til, at 12-årige Mads Haahr Bendtsen i går kørte over i den modsatte kørebane og blev dræbt af en bil ved Tistrup nord for Varde.
Sådan lyder vurderingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, efter at man har undersøgt omstændighederne ved ulykken.
Ulykken skete i går klokken 12.36 på Letbækvej.
Ifølge politiets oplysninger, så blev drengen distraheret af sin rygsæk på bagagebæreren umiddelbart før påkørslen.
Bilisten tog farten af bilen, og kørte kun 70 km/t på en strækning hvor højeste tilladte hastighed er 80 km/t.
Efter ulykken blev bilisten indlagt med chok, men politiet har i dag kunnet afhøre bilisten.
"Han forklarer, at drengen begyndte at rode med sin rygsæk, og det kunne måske være årsagen til, at han foretog et pludseligt sving, siger vagtchef Kjeld Jørgensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til eb.dk
Selvom bilisten sætter farten ned og endda trækker ud i rabatten, laver cyklisten pludselig et udsving med styret og kommer helt over i den modsatte kørebane, hvorved han bliver ramt.
Derved kunne den 39-årig bilist fra lokalområdet ikke undgå at påkøre drengen, og 12-årige Mads blev erklæret død på stedet af den akutlæge, som ankom til ulykkesstedet.
Letbækvej har en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen. Bilisten forklarede, at kom kørende med omkring 70 kilometer i timen.
Der er lavet en Facebookside til minde om 12-årige Mads Haahr Bendtsen.