MIKKELSEN. "Der er behov for en nødopbremsning!"
DEBAT: Holger Mikkelsen (V) skriver dette debatindlæg på Lokalavisen Budstikkens debatside
Holger Mikkelsen (V) skriver:
Det hænder at man i livet må foretage nødopbremsninger for at forhindre et uheld, eller bare for at komme i kontrol med situationen, om man så befinder sig i trafikken eller administrerer den kommunale økonomi.
Kigger vi på udvikling i den kommunale gæld ser vi følgende billede: I 2008 var den kommunale langfristede gæld pr indbygger 11.943 kr. Den var i 2010 blevet til 13.432 kr. pr indbygger og i 2013 var den steget til 20.380 kr. pr. indbygger.
Der er ingen tvivl om, at vi i den borgerlige gruppe med vedtagelsen af den nye økonomiske politik for Haderslev Kommune foretager en nødopbremsning, at det er en katastrofal opbremsning er jeg ikke enig med kritikerne i, jeg tror derimod de fleste kan se at det ville være katastrofalt ikke at bremse op.