Fortsæt til indhold

Bortløbne hunde skaber uro

I Skrydstrup savner en familie sin elskede hund. I Starup findes en hund uden ejer

Arkiv
Af Peter Rasmussen

For de fleste hundeejere er det 'worst case scenario' - uden tvivl. Familiens firbenede midtpunkt er forsvundet og der er intet spor af ham.
Det er den situation en familie i Skrydstrup står i lige nu. Trods ihærdig eftersøgning har den 12 årige Basse nu været væk i mere end en uge. Familien har prøvet alt, inklusive at efterlyse ham på facebook. Det har fået rigtig mange til at lede efter den lille hund.
Også her på Lokalavisen Budstikkens hjemmeside og især på facebook-siden har der været stor aktivitet. I går så det så ud til at have båret frugt. Da kunne flere læsere melde om en hund, som var blevet fundet omstrejfende i Starup.
Der blev skabt kontakt imellem familierne i Skrydstrup og Starup og håbet steg gevaldigt hos førstnævnte. Desværre var skuffelsen tilsvarende stor da det viste sig, at hunden i Starup ikke er Basse. Det er en terrier og iøvrigt en hun.
Så familien i Skrydstrup leder stadig. Ser du noget så kontakt ejeren, Gitte Westermann, på telf 28936232.

Her er hunden, som løb rundt i Starup by.

Terrier fundet i Starup

Imens man mangler sin hund i Skrydstrup, har familien hos Henrik Buch Nielsen i Starup et ekstra medlem i denne tid. I nogle dage har en lys lille terrier - en hun - nemlig boet hos familien. Her arbejder man intenst på at finde ejeren af den lille hund. Man kan se flere oplysninger på Henrik Buch Nielsens facebookprofil.